-
1 ha svårt för
uregelmæssigt verbum1. have det svært med nogen, ikke kunne li'nogen eller synes at vedkommende er besværlig/anstrengendeJag har svårt för personer som trugar samtidigt som dom är överdrivet vänliga
Jeg kan ikke li' personer der presser en til noget samtidig med at de er overdrevet venlige
2. have svært ved at kunne gøre noget, ikke kunne li'at gøre noget3. have svært ved, ikke kunne li'noget eller synes at det er anstrengendeG. kan ikke li' tysk, hun har svært ved det
-
2 ha svårt för
uregelmæssigt verbum1. have det svært med nogen, ikke kunne li' nogen eller synes at vedkommende er besværlig/anstrengendeJag har svårt för personer som trugar samtidigt som dom är överdrivet vänliga
Jeg kan ikke li' personer, der presser en til noget samtidig med at de er overdrevet venlige2. have svært ved at kunne gøre noget, ikke kunne li' at gøre noget3. have svært ved, ikke kunne li' noget eller synes at det er anstrengendeG. kan ikke li' tysk, hun har svært ved det -
3 förnär (för när)
adverbium1. for nær, fortrædInte göra någon förnär, inte göra en fluga förnär
Ikke gøre nogen fortræd, være meget rar og ikke kunne gøre nogen fortræd
-
4 förnär (för när)
adverbium1. for nær, fortrædSærlige udtryk:Inte göra någon förnär, inte göra en fluga förnär
Ikke gøre nogen fortræd, være meget rar og ikke kunne gøre nogen fortræd -
5 leva för någon (något)
verbum1. leve for nogen/nogetHun lever udelukkende for sin kunst, lever og ånder for den
Leve i nuet, ikke tænke på fremtiden
-
6 leva för någon (något)
verbum1. leve for nogen/nogetHun lever udelukkende for sin kunst, lever og ånder for denSærlige udtryk:Leve i nuet, ikke tænke på fremtiden -
7 falla för någon/något
uregelmæssigt verbum2. falde for noget, ikke kunne kæmpe imod noget -
8 falla för någon/något
uregelmæssigt verbum2. falde for noget, ikke kunne kæmpe imod nogetSærlige udtryk: -
9 ligga för någon
uregelmæssigt verbum1. være naturligt/nemt for nogen (bruges mest negativt) -
10 ligga för någon
uregelmæssigt verbum1. være naturligt/nemt for nogen (bruges mest negativt) -
11 när
I adverbium1. når, hvornårG. vil gerne vide, hvornår vi skal begyndeJeg ved ikke, hvornår jeg sidst har set hende2. nærÄr du klar? Inte på långt när!
Er du klar? Langt fra!M. fick hundrede kroner i timen på nær en tierSærlige udtryk:II konjunktion1. når, da, hvornårNår klokken ringer, begynder timenNär jag har kollat alla faktauppgifter, mejlar jag till dig
Når jeg har tjekket alle fakta, så sender jeg en mail2. eftersomNärduinte vill, vill inte jag heller!
Eftersom du ikke vil, så vil jeg heller ikke! -
12 när
I adverbium1. når, hvornårG. vil gerne vide, hvornår vi skal begynde
Jeg ved ikke, hvornår jeg sidst har set hende
2. nærÄr du klar? Inte på långt när!
Er du klar? Langt fra!
II konjunktionM. fick hundrede kroner i timen på nær en tier
1. når, da, hvornårNår klokken ringer, begynder timen
När jag har kollat alla faktauppgifter, mejlar jag till dig
Når jeg har tjekket alle fakta, så sender jeg en mail
2. eftersomNär du inte vill, vill inte jag heller!
Eftersom du ikke vil, så vil jeg heller ikke!
-
13 lura
verbumNelly mejlade att hon var sjuk och inte kunde komma, men oss lurade hon inte
N. sendte en mail om at hun var syg og ikke kunne komme, men det troede vi ikke på
2. få nogen til at gøre noget som er godt for en selv men dårligt for andre, snyde nogen/lokke nogen til noget3. stå på lur og lign. (hverdagssprog/slang)4. spekulere på noget (hverdagssprog/slang)Vi lurar på att lära oss att knyppla, vi har ärvt en knyppeldyna
Vi spekulerer på at lære os at kniple, vi har arvet et kniplebræt
5. sove, blunde (hverdagssprog/slang)M. blundede lidt
frånlurad; grundlurad; lättlurad
franarret; grundigt narret; let at snøre
Lura någon på pengar, lura av någon pengar
Franarre penge fra nogen, snyde nogen for penge
Få en lang næse, blive skuffet (snydt)
-
14 lura
verbumNelly mejlade att hon var sjuk och inte kunde komma, men oss lurade hon inte
N. sendte en mail om at hun var syg og ikke kunne komme, men det troede vi ikke på2. få nogen til at gøre noget som er godt for en selv men dårligt for andre, snyde nogen/lokke nogen til noget3. stå på lur og lign. (hverdagssprog/slang)4. spekulere på noget (hverdagssprog/slang)Vi lurar på att lära oss att knyppla, vi har ärvt en knyppeldyna
Vi spekulerer på at lære os at kniple, vi har arvet et kniplebræt5. sove, blunde (hverdagssprog/slang)M. blundede lidtSammensatte udtryk:frånlurad; grundlurad; lättlurad
franarret; grundigt narret; let at snøreSærlige udtryk:Lura någon på pengar, lura av någon pengar
Franarre penge fra nogen, snyde nogen for pengeFå en lang næse, blive skuffet (snydt) -
15 god
adjektiv1. god, udmærket m.m.En god ven er en nær og pålidelig (dejlig, rar, sympatisk) ven
2. velsmagende, som smager godtI:s lagkage er lækrere, smager bedst
3. rigelig4. god, som tænker på andre og vil gøre det godeEn god människa (tydelig udt. af d)
God bättring!, God fortsättning!, God kväll! (Gokväll!)
God bedring!, Godt Nytår!, Godaften!
Gå i god för någon/något; Lova att betala för någon, som inte själv kan
Love at man kan stole på nogen/noget; Love at betale for nogen, hvis vedkommende ikke selv kan
Holde sig for god til noget, mene at noget er forkert og derfor ikke ville gøre det
Værge, tilsynsførende for umyndig eller fraværende person
-
16 god
adjektiv1. god, som fungerer udmærket, som er positiv m.m.En god ven er en nær og pålidelig (dejlig, rar, sympatisk) ven2. god, dygtigDen kvinnliga rapparen är både bättre och roligare än den manliga, hon är bäst och roligast
Den kvindelige rapper er både bedre og sjovere end den mandlige, hun er den bedste og den sjoveste3. rigelig4. god, rar, sympatisk, som tænker på andre og vil gøre det godeEn god människa (tydelig udt. af d)
God bättring!, God fortsättning!, God kväll! (Gokväll!)
God bedring!, Godt Nytår!, Godaften!6. velsmagende, som smager godtSærlige udtryk:Gå i god för någon/något; Lova att betala för någon, som inte själv kan
Love at man kan stole på nogen/noget; Love at betale for nogen, hvis vedkommende ikke selv kanHolde sig for god til noget, mene at noget er forkert og derfor ikke ville gøre detVærge, tilsynsførende for umyndig eller fraværende personSå god som någon: En utmaning så god som någon
Som er meget god (udmærket): En rigtig god udfordring(Være) af det gode (fordelagtig, positiv) -
17 minne
substantiv1. hukommelse, evne til at kunne huskeJag har haft ett gott minne, men...
Jeg har haft en god hukommelse, men...
Efter att ha förlorat minnet i en bilolycka började Lennart att teckna och måla
Efter at have mistet hukommelsen ved en bilulykke begyndte L. at tegne og male
2. noget man husker, erindringJag har inget minne av att jag har träffat henne förut, men säger du Skara så minns jag svagt nånting (någonting)
Jeg kan ikke huske, at jeg har mødt hende tidligere, men siger du S., så dukker der et eller andet op
3. minde, ting/genstand som minder en om nogetEn bog om svenske filmstjerner i udlandet - i erindring om G.G. (G.G. 1905-90, svensk skuespiller der gjorde karriere i Hollywood)
4. souvenirHa någon/något i gott minne
Huske nogen/noget vældig godt
Mindes nogen, vise respekt for nogen der er død
Skrive sig noget bag øret, ikke glemme noget
Et minde for livet, noget man aldrig glemmer
Blot et minde, snart er det helt væk
-
18 minne
substantiv1. hukommelse, evne til at kunne huskeJag har haft ett gott minne, men...
Jeg har haft en god hukommelse, men...Efter att ha förlorat minnet i en bilolycka började Lennart att teckna och måla
Efter at have mistet hukommelsen ved en bilulykke begyndte L. at tegne og male2. noget man husker, erindringJag har inget minne av att jag har träffat henne förut, men säger du Skara så minns jag svagt nånting (någonting)
Jeg kan ikke huske, at jeg har mødt hende tidligere, men siger du S., så dukker der et eller andet opEn bog om svenske filmstjerner i udlandet - i erindring om G.G. (G.G. 1905-90, svensk skuespiller der gjorde karriere i Hollywood)3. ting/genstand som minder en om noget, souvenirMuren var en erindring om den tid da B. var en delt bySærlige udtryk:Ha någon/något i gott minne
Huske nogen/noget vældig godtMindes nogen, vise respekt for nogen der er dødSkrive sig noget bag øret, ikke glemme nogetEt minde for livet, noget man aldrig glemmerBlot et minde, snart er det helt væk -
19 tyst
adjektiv1. tavs, stille, fåmælt (mest om personer)2. lydløs, sagte, stille (fx om omgivelser, tidsperioder)Få nogen/noget til at være stille
Det talas tyst om något, det talar vi tyst om
Det går man stille med, det snakker man (vi) ikke om, man (vi) lader som ingenting
I det skjulte, uden at fortælle det til nogen
Tyst i klassen!
Stille!
-
20 tyst
adjektiv1. tavs, stille, fåmælt (mest om personer)2. lydløs, sagte, stille (fx om omgivelser, tidsperioder)Særlige udtryk:Få nogen/noget til at være stilleDet talas tyst om något, det talar vi tyst om
Det går man stille med, det snakker man (vi) ikke om, man (vi) lader som ingentingI det skjulte, uden at fortælle det til nogenTyst i klassen!
Stille!
См. также в других словарях:
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
fortænke — for|tæn|ke vb., r, fortænkte, fortænkt (bebrejde); ikke kunne fortænke nogen i noget … Dansk ordbog
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1)… … Dansk ordbog
dadle — verb., r, de, t dadle nogen noget eller dadle nogen for noget = bebrejde; du kan ikke dadle mig for at det gik galt … Danske encyklopædi
Neutrerna — (af latin neuter, omtrent: ingen af to) var i Sverige i tiden omkring 1820 benævnelse for de poeter, som ikke bekendte sig til nogen af de to herskende smagsretninger, der hyldedes af Svenska Akademien og af Nya Skolan. Neutrerna hævdede frihed… … Danske encyklopædi
klandre — verb., r, de, t klandre nogen for noget = bebrejde; han bør ikke klandres for sit initiativ; der var andre man måske hellere skulle klandre … Danske encyklopædi
Differences between Norwegian Bokmål and Standard Danish — Danish and Norwegian Bokmål (the most common standard form of written Norwegian) are very similar languages, but differences between them do exist. The languages are mutually intelligible, with the primary differences being in pronunciation and… … Wikipedia
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
WTO — (World Trade Organisation, Verdenshandelsorganisationen) (1995 ), international organisation til fremme af frihandel. Historie I starten af 1930 erne opstod der økonomiske kriser og massearbejdsløshed i mange lande. Landene reagerede ved at… … Danske encyklopædi
§ 46. Opremsningskomma mv. — (1) GENERELT Der sættes komma (opremsningskomma) mellem sideordnede led som ikke er forbundet med konjunktion. I praksis vil det sige at der sættes komma hvor der kunne have stået et og, et men eller et eller: Han købte kartofler, gulerødder og… … Dansk ordbog
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
